Billeder fra Randers & Omegn





Smukke huse med patina





randers


Niels Ebbensens Hus


..og ifølge legenden skal vinduet på 1. sal altid stå åben, ellers vil Randers brænde ned til grunden og endnu har ingen vovet at lukket vinduet....

niels ebbensen

























































































































































































gudenåen ved fladbro
Billedet ovenover er fra Gudenåen ved Fladbro udenfor Randers - (retning mod Randers)
Niels Ebbensenden jyske hingst i randers

Niels Ebbensen og Den Jyske Hingst er to store landemærker for Randers. Statuen af Niels Ebbensen er at finde på Rådhustorvet overfor det gamle Rådhus og Den Jyske Hingst knejser stolt på toppen af Østervold.







Sankt Hans aften i Randers 2011


Årets båltaler var skuespilleren og entertaineren Flemming Jensen også kendt som Lunte fra flere julekalendere. Desværre syntes jeg at hans båltale var noget af et sammensurium af lidt af alting og noget rodet. Bedre blev det ikke da en noget mærkværdig kvinde stillede sig op foran scenen og brokkede sig over hans tale og fortalte alverden at hun ikke havde det nemt og var på bistandshjælp, hvorefter hun smed bukserne. Det bragte Flemming Jensen helt fra snøvsen og var ærgeligt for et ellers fint arrangement...

Flemming Jensen blev sejlet ud til bålet som var placeret flot i det et af havnebassinerne og det var flot at se bålet blive tændt. Desværre syntes jeg at det brændte alt for hurtigt af, for det bestod i bund og grund af halm indeni og så gik det rigtig stærkt...










randers
ved den Blå Bro og Gudenåens udløb i Randers havn og fjorden

Lystbådehavnen i Dronningborg i Randers

Randers historie

Tidlig historie

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086. Byen var i det meste af middelalderenvolden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved befæstet. Der er ingen spor af købstadsrettigheder.

Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet (huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Greven, som blev slået ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid i Danmark. Aktionen foregik på 3. stokværk, og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag, så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.


Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde. Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Nyere tid

Randers Havn er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåen og fjorden havde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnene til Randers for eksport, og importerede varer gik den modsatte vej ind i landet. Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 160 købmandsgårde, hvis betragtelige flåde residerede i havnen klar til at sejle verdenshavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i de ældste dele af bymidten. Under Johan Frederik Carøe, der var borgmester 1773-1804, oplevede byen en glansperiode: Havnen blev sejlbar og fattigdommen bekæmpet.


Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje - byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, de verdensberømte handsker fra en af verdens ældste handskefabrikker, Randers Handsker, og sine kønne piger. Den kønneste af dem er gennem årtier blevet kåret af byens avis i forbindelse med festugen, Randers Ugen, der løber af stablen i august. Endvidere er byen kendt for Randers Rebslageri, der lavede det berømte Randers-reb. Et gammelt mundheld lyder: Hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers-reb.

Den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag er født og opvokset i Randers i årene 1914-1932. Han var byens folketingsmand i det meste af sin aktive politiske karriere. Byen har siden haft lokalt socialdemokratisk medlem af Folketinget, p.t. Torben Hansen. Randers Kommune har i næsten et helt århundrede haft socialdemokratisk styre, indtil Venstres Michael Aastrup Jensen i 2001 med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Forinden havde der været en periode dels med store problemer med kriminalitet, blandt andet som følge af byens hårde rockermiljø, dels med skandalesager i den kommunale administration, hvor en række medarbejdere blev afskediget uretmæssigt. Sagen medførte massiv kritik af daværende borgmester Keld Hüttel, der indkasserede en næse af byrådet. Michael Aastrup Jensen besluttede ikke at genopstille som borgmester, da han blev valgt til Folketinget i 2005. Ved valget i november 2006 fik Socialdemokraterne atter borgmesterposten med hjælp fra Det Radikale Venstre, der fik et byrådsmedlem for første gang i over 30 år. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester derfor Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.


Håndværksmuseet i Randers - bestemt et besøg værd.
(klik på billederne for større versioner)


Livet på havnen i Randers

Der foregår altid et eller andet spændende på havnen.

Skibsfarten kommer tæt på hverdagen på vej ind- og ud af Randers Havn. Flot ser det ud...
randers fjord med
                          coaster