Main menu:
pladser
vi ankom torsdag kl. 11.30 og fik fat i et kort for at gå en tur på pladsen og se på forholdene. Vi var forinden blevet foreslået et par pladser som var lidt i læ, da det blæste særdeles kraftigt og det fratog os lidt af mulighederne for at ligge i første parket til fjorden, hvilket vi havde haft muligheden for, men vi fandt en god plads, bag en høj hyben hæk og vi blev rigtig godt tilfredse med den placering, som også var tæt på en af sanitetsbygningerne, så vi fyldte slet ikke vand på toilettet og det var nemt og hurtigt at få vasket op og komme i bad.
Vi rejser jo altid med markise og den kom da også hurtigt op, men måtte senere hurtigt ned igen, da den da havde fået nogle tæsk af vinden og vi ville skåne den. Den skal jo gerne holde i mange år fremover. Iøvrigt tak til Karin & Lars (Sundorf.dk) for det gode råd med det hundehegn, det er nu anden gang det har været i brug og det er ganske fremragende og giver så meget frihed til Asta. Vi har skiftet de fjedre som holdt sektionerne sammen, ud med nogle tynde strips og det er nu fantastisk at have med på camping.






Outdoorsports.dk afholdt et weekend kursus i havkajak sejlads og det gav god mulighed for at kigge på kajakker og stille sig lidt i baggrunden og lytte med på de gode råd om kajak sejlads....



Der er rigtig mange superlativer at sige om Mariager Camping, super god belliggenhed, op af skov, helt ud til fjorden og 5 minutters gå-afstand til byen, uden der der på noget tidspunkt kunne høres larm fra biler og andre køretøjer. Tillige er sanitetsbygningerne meget flotte og velholdte. Der er virkelig gode muligheder for at gå langs fjorden, både lige uden for campingpladsen og uden for campingpladsens domæne. Vi er enige her i huset om at det bestemt ikke er sidste gang vi besøger denne dejlige plads, som jo kun ligger 23 km fra Randers. Iøvrigt er Ishuset på havnen i Mariager berømt i vide kredse og skulle I komme den vej forbi, så kan deres is: Dark Chocolate med bailey klart anbefales!! Det er tillige et spisested, hvor man kan få grill mad og det er ikke portioner så man går sulten fra bords når man har spist. Iøvrigt er der på havnen Mariager Saltcenter, som bla. viser historien bag udvinding af salt, både på stedet og ellers ind- og udlands, tillige sælges der spændende salte med forskellig smag.