Hansoghendes.dk


Go to content

Gals Klint Camping

pladser

Ganske få ord kan betegne vores tur til Gals Klint Camping - vellykket og rar... For at uddybe turen nærmere, så kom vi til pladsen onsdag den 30. Juni omkring 14.15 efter en lille omvej omkring Skanderborg for at hente et fotostativ som vi havde købt via den Blå Avis.

Campingpladsen er utroligt smukt belliggende ud til Lillebælt og er meget velorndet med asfalterede veje og er meget overskuelig. Vi valgte at placere os ud mod vandet, godt nok bagved en Autocamper, men da deres cykler stadig var på vognen og de ikke havde hejst markiske eller lignende, så tænkte vi at de nok skulle hurtigt afsted igen - det skulle de så ikke - så vi havde ingen havudsigt og ærgerede os over at skulle betale 60 kr. ekstra pr dag for at kigge på en meget stor Autocamper og ikke Lillebælt, men af skade bliver man klog...

Selve pladsen er meget kontrolleret, for meget måske, for man skulle bruge kort til alting, endda også for at komme ud fra pladsen, når man skulle vaske op og når man skulle på toilettet. Og man skulle bruge en kode for at komme ud gemme indhegningen og det kunne jo være rimeligt nok, hvis det var at højne sikkerheden på pladsen, men hvad nytter det så at man hele døgnet kunne gå ind og ud af pladsen frit gennem en vej hvor de som havde deres egene både med, benyttede... det virkede absolut ikke logisk.

Der er en regel på pladsen om at hunde skal føres i kort snor og ikke må luftes på pladsen, og fair nok for det, men overfor os boede et flinkt ældre ægtepar med en sød lille hund, som var bundet i snor og ikke kunne komme udenfor "egen parcel" men de fik besked af "campingfatter" på reglen om 1 meters snor, SÅ går man i meget små sko, syntes vi nok, vovsen gik og tullede, lavede ikke støj og var ikke større end den kunne sidde på skødet...

Det er et rigtig spændende sted at være på camping på Gals Klint, for ude på Lillebælt foregår der hele tiden et eller andet. Campingpladsen ligger ikke langt fra den gamle Lillebæltsbro og den har meget nemme tilkørselsforhold. Lige inden man kører ned til pladsen, er der et indhegnet område hvor der går vildt frit rundt og vi var så heldige at møde en af slagsen på vores vej hen for at se en Mindelund for faldne piloter under 2. Verdenskrig.


Back to content | Back to main menu